Diabetes for voksne

Hvad er diabetes type 1:
Diabetes type 1 kaldes i daglig tale for sukkersyge. Type 1 diabetes er en kronisk autoimmun sygdom, hvilket i dette tilfælde betyder, at kroppen nedbryder betacellerne, der danner insulin i  bugspytkirtlen - pancreas. Der bliver derfor absolut insulinmangel, hvilket resulterer i den forhøjede koncentration af blodglukose - blodsukker (1. p. 412). 

Hvad er insulin:

Insulin er et livsnødvendigt stofskiftehormon, der dannes i pancreas. Insulin omsættes i den mad og drikke vi indtager og omdannes til energi i cellerne. Når mad og drikke er indtaget, så vil insulinen blive udskilt fra pancreas, fordi glukoseniveauet stiger.

Kulhydraterne, i mad og drikke, omdannes til glukose (sukker). Insulin sikrer, at glukosen kommer fra blodbanen og ind til cellerne. Hvis insulinen ikke er til stede, så kan glukosen ikke transporteres til cellerne. Ved manglende insulinproduktion, vil glukosen derfor forblive i blodbanen, og glukoseniveauet vil, som resultat deraf, blive for højt og man vil blive dårlig og utilpas. (1. p. 426). 

Hyper- og hypoglykæmi: 
Hyper- og hypoglykæmi er to begreber der bruges til at, dække over højt- og lavt blodsukker.

Hyperglykæmi, er betegnelsen for højt blodsukker. Der er tale om hyperglykæmi når blodglukoseniveauet er på 10 mmol/l eller derover.
Symptomerne er ofte svage og uspecifikke, og kan omfatte følgende:

- Øget diurese - polyuri 
- Øget tørsthedsfølelse - polydipsi
- Øget følelse af sult
- Vægttab
- Træthed - fatigue 
- Forringelse af almentilstanden
- Glukose i urinen - glukosuri
- Acetone lugt ved udånding(1. p. 413)

Hypoglykæmi, er betegnelsen for lavt blodsukker. Der er tale om hypoglykæmi når der måles et blodglukoseniveau på 3,9 mmol/l eller derunder. Symptomerne der kan fremtræde ved hypoglykæmi er som følgende:

- Rystelser
- Hjertebanken - takycardi 
- Øget følelse af sult - polydipsi
- Øget svedproduktion
- Irritabel (1. p. 427)

Hypoglykæmi kan inddeles i 3 faser:

Den første fase ved hypoglykæmi kaldes insulinføling. Når der er tale om insulinføling, får man symptomerne: sult, sved, rysten, koncentrationsbesvær og hjertebanken. Man kan selv reagere ved at indtage den nødvendige mængde kulhydrater, for at få blodglukosen til at stige.

Den næste fase kaldes insulintilfælde. Ved insulintilfælde får man lignende symptomer som ved føling, men derudover opstår også bevidsthedspåvirkning, men man er dog stadig ved bevidsthed. Ved insulintilfælde skal man have hjælp fra andre til at indtage de nødvendige kulhydrater, som skal hjælpe til at få blodglukoseniveauet op omkring normalen igen.

Den sidste fase kaldes insulinchok. Ved insulinchok bliver man bevidstløs, og man er afhængig af hjælp fra andre til at få blodglukosen til at stige. Insulinchok skal behandles ved at der sprøjtes glukagon ind i musklerne, og der skal derefter følges op på behandlingen, ved at give langsomt optagelige kulhydrater som f.eks. rugbrød. (5.)