Tværprofessionelt samarbejde:
At arbejde tværprofessionelt betyder, at flere faggrupper arbejder sammen på tværs af deres profession og vidensområde, for at opnå et fælles mål. Tværprofessionelt samarbejde har fokus på mere end fagligheden, og samarbejdet bliver derfor vurderet på et højere niveau, fordi faglighed og viden skal kunne forenes fra de forskellige professioner. Når professioner arbejder sammen på tværs, så er det for at løse den fælles opgave på bedst mulige måde, med inddragelse af deres forskellige professioner. (10 p. 67-70)
Der findes forskellige måder at arbejde tværprofessionelt på. Det kan være mono,- tvær- og flerefagligt. Det kan være samarbejde mellem to personer inde for den samme profession, samarbejde mellem forskellige professioner, men i samme sektor eller samarbejde, hvor de forskellige professioner ikke har kontakt til hinanden, men arbejder på at opnå samme mål. Det gælder dog for alle 3 metoder, at man har en fælles opgave, og tilsammen skal finde frem til det bedste resultat. (11 p. 21-24)
Mono,- tvær- og flereprofessionelt:
Mono: ved monoprofessionalitet forstås, at én faggruppe er i fokus. Det betyder derfor, at der kan opstå et problem, som sygeplejerskerne kun kan klare. Det bliver derfor et monofagligt samarbejde, fordi andre faggrupper ikke kan hjælpe med denne opgave. Det kan f.eks. være to sygeplejerske, som arbejder sammen om en fælles opgave.
Tvær: ved tværprofessionalitet forstås, at flere faggrupper arbejder sammen om en opgave. Det kan betyde at læger, sygeplejersker og fysioterapeuter kan arbejde sammen om at løse en fælles opgave, hvor hver professions erfaring og viden bliver anvendt. Der udveksles metoder og viden, således man opnår det bedste resultat
Flere: ved flereprossionalitet forstås, at flere forskellige faggrupper arbejder på en fælles opgave, men der er ingen kontakt mellem de forskellige faggrupper. Det er kun opgaven der fokuseres på, og ikke hvordan hver faggruppe arbejder eller opnår målet. Det kan f.eks. være læger, sygeplejerske, fysioterapeuter over hele Danmark, som arbejder på en fælles opgave, hvor det er nødvendigt at få forskellige synsvinkler på den samme opgave. (11 p. 24)
Kommentarer
Send en kommentar