Gå videre til hovedindholdet

Kommunikation


Generelt om kommunikation
Når et barn får diabetes, er det en stor omvæltning, ikke mindst for barnet, men også for barnets familie og omgivelserne generelt. For at give barnet, og ikke mindst forældrene, de bedste vilkår for at få så normalt et liv som muligt med den nye livssituation, er kommunikation et godt redskab for at få åbnet op for den sorg og utryghed det medfører, at have et barn med en kronisk sygdom.

Kommunikationen er et værktøj man som sundhedspersonale skal være særligt opmærksom på, og som - når det udføres korrekt, kan hjælpe forældrene til at mestre den nye sygdom. Det er vigtigt at møde familien i deres livsverden, og at man er i stand til at tilpasse kommunikationen efter den enkelte familie. På denne måde får man de bedste vilkår, for at opbygge en relation der bygger på både gensidig respekt og forståelse.

En metode til at skabe den gode og gensidige kommunikation mellem sundhedspersonalet og familien, kan være aktiv lytning. Aktiv lytning hjælper sundhedspersonalet til at udforske og forstå familien, og man kan gennem den aktive lytning, opnå en større indsigt - og forståelse, for den nye livssituation. Alt dette vil være med til at give familien bedre vilkår for at mestre det fremtidige liv med et barn med kronisk sygdom.

Ved hjælp af aktiv lytning kan den sundhedsprofessionelle vise interesse for familien, hun har mulighed for at anerkende familiens bekymringer og den sorg det ofte medfører at få et kronisk sygt barn, og det er også igennem den aktive lytning at sundhedspersonalet kan give udtryk for at hun ønsker at hjælpe dem. Aktiv lytning kan hjælpe til at få sat dækkende og præcise ord på familiernes tanker. Under aktiv lytning, bør man anvende både det nonverbale sprog og det verbale sprog.

Nonverbale sprog:

Nonverbale udtryksmidler anses som de udtryksmidler, der er de mest udtryksfulde. Med det nonverbale sprog anvender man sit kropssprog, såsom mimik, øjenkontakt, berøring osv. Den nærhed man har via det nonverbale sprog kan virke lindrende for den modsatte part. Det nonverbale sprog er derfor det sprog, som ikke tales.

Verbale sprog:

Ved det verbale sprog kan man vise, at man lytter til den anden med verbal respons såsom spejling af følelser, parafrasering, pauser, spørgsmål osv.
Hvis man vælger at stille spørgsmål til den anden person, er det vigtigt at man fokuserer på åbne spørgsmål, så man kan åbne op for samtalen og få en god dialog med den anden part. Det verbale sprog er derfor det sprog der udtrykkes med ord. (6. p. 87-94)

Kommunikation fra sygeplejerske til forældre
Kommunikationen fra sygeplejerske til familier med nyopdaget diabetes kan være besværet, og sygeplejersken kan have brug for at overveje nøje, hvordan hun kommunikerer til forældrene.
Forældrene kan have brug for at bearbejde den viden, som de har fået om diabetes, og det kan derfor hænde, at de kun hører det de vil. De vil derfor vælge ud i den information de får, hvilken de finder meningsfuldt, og det er derfor ikke sikkert, at de hører det sundhedspersonalet siger til dem.
Det er ikke sikkert, at det sygeplejersken finder relevant at fortælle, er information som forældrene har behov for.

Det kan være nødvendigt for forældrene, at få lidt tid til at reflektere over de nye informationer, og sygeplejerskens informationer kan derfor komme til at virke forstyrrende. Sygeplejersken skal derfor kunne gøre informationen meningsfuld, hvilket betyder at sygeplejersken skal vide noget om forældrenes viden og erfaringer, men også have øje for forældrenes aktuelle overskud.

Kommunikation fra sygeplejerske til børn
Det er også meget vigtigt at inddrage barnet i kommunikationen, fordi barnets forståen og håndtering af situationen øges. Det kan være meget væsentligt at inddrage barnet gennem eksempelvis leg, da børn kan have vanskeligt ved at forstå ordenes betydning. Den måde sygeplejersken vælger at kommunikere med barnet skal overvejes i forhold til forskellige parametre, såsom: alder, modenhed, barnets aktuelle tilstand osv. Sygeplejersken skal være i stand til at udvælge sine kommunikative handlinger verbalt som nonverbalt, og altid med udgangspunkt i de forskellige parametre, således kommunikationen tilpasse det enkelte barn. (7. p. 199-202 + 212-215)


Kommentarer